Birgitte Momme

Det tværprofessionelle rum  i praksis

Tanker, ideer og erfaringer fra arbejdet i det tværprofessionelle rum som musikpædagog.

Workshoppen vil tage udgangspunkt i udviklingen indenfor de tværprofessionelle samarbejder, der foregår i og omkring musikskolen og egne erfaringer i mødet med andre professioner som pædagoger og lærere.

At kende sig selv som underviser er en vigtig del af det, at skulle arbejde sammen med andre professioner. Hvem er jeg som underviser? Hvad står jeg for? Hvilke syn har jeg på eleverne, læring, musikken mm?



Birgitte er uddannet Almen Musikpædagog fra Vestjysk Musikkonservatorium med speciale i instrumental holdundervisning. Hun er efteruddannet i musikpædagogik/didaktik og klasseledelse og underviser på Odense Musikskole og Syddansk Musikkonservatorium. For tiden er hun optaget af mødet mellem hende som musikskolelærer og folkeskolelæreren i musikfaget og i mødet mellem studerende fra læreruddannelsen og konservatoriet.