Musikklasser i folkeskolen

Musikklasser, skoleorkestre… de skyder op som paddehatte efter regn rundt om i landet i disse år. Godt hjulpet på vej af den åbne folkeskole, nye arbejdstider og næret af et stort ønske om, at alle børn skal have mulighed for at opleve god musikundervisning.

I Haderslev Kommune har man rebet alle sejl og samarbejder med alle skoler om at oprette musikklasser. Men kan det virkelig lade sig gøre, at alle børn lærer et instrument – altså sådan ordentligt? Og skal de det? Eller er meningen en helt anden? Hvad kræver det af skolerne, af uddannelserne, af lederne? Jesper Ry og Martin Gade præsenterer muligheder og dilemmaer og byder op til en fælles snak om status og visioner for musikundervisningen i Danmark.

Jesper Ry er musikskolechef i Haderslev Kommune.

Martin Gade er vicerektor på Syddansk Musikkonservatorium og tidligere musikskoleleder

Se film om musikklasserne i Haderslev:

Musikklasser i Haderslev Kommune

52 musikklasser er det blevet til i år, rundt om på alle kommunens skoler. Det er noget helt særligt, som vi er alene med her i Haderslev Kommune. Se hvordan det hele foregår i filmen her.Læs mere på http://haderslevmusikskole.dk/musikklasser

Slået op af Haderslev Musikskole i Fredag den 14. september 2018

Læ smere på http://haderslevmusikskole.dk/musikklasser/